Forside UNDGÅ MADSPILD Bestillings Kunde Log ind

undefined

undefinedPå Øllingegaard Mejeri indvejer vi hver dag dugfrisk mælk fra 11 økologiske landbrug på Sjælland.

Den økologiske mælk køres til mejeriet i Skævinge ved Hillerød, hvorefter den leveres dagfrisk til vores kunder i Storkøbenhavn og Nordsjælland - direkte fra mejeriet, mandag til fredag.

Øllingegaard Mejeri er 100% økologisk og uafhængigt, da vi er ejet af den almennyttige fond, Solhvervfonden.

Vi står selv for kørslen med egne biler, både til food service- og detailhandelskunder. Udbringningen af vores skolemælk har vi dog trygt overladt til Frederiksberg Mælkeforsyning, der har over 40 års erfaring med dette.

Høj kvalitet og ordentlige råvarer er nøgleord i Øllingegaards travle mejeri. Det gode håndværk kommer i særlig grad til sin ret i de syrnede produkter med den uforlignelige creme fraiche og vores sommerhit af en koldskål.

Udover mælk og syrnede produkter leverer vi også oste i eget navn og fra vores søstermejeri Søvind, der producerer KIRKS oste.

Fødevareprisen og kåringen af smørret som Danmarks bedste er blot nogle af de rygstød, der gennem tiderne er tilfaldet Øllingegaard Mejeri, der i dag kan kalde sig en af Danmarks mest innovative økologiske virksomheder.