Tap din mælk I MENY, Brynet, Århus

-genbrug flasken igen og igen

Øllingegaard lancerer bæredygtig mælk på flaske i MENY Brynet, Århus

Fremover kan du i Århus købe bæredygtig, økologisk og lokalproduceret mælk.  Meny Brynet lukker nemlig dørene op for et nyt koncept, hvor kunderne selv kan tappe frisk gårdmælk, direkte på flaske, i butikken.

Mælken leveres dagligt og helt friskt i ståltanke fra Øllingegaard mejeri. Mælken er pasteuriseret, men ellers kommer den direkte.

Flasken, du tapper mælken på, er desuden genanvendelig. Den kan rengøres efter brug og medbringes næste gang du køber mælk.

Konceptet bygger på en vision om en kvalitetsbevidst og grønnere fremtid, og er allerede implementeret med succes af kæder i Sverige og Tyskland. Ønsket er at minimere håndteringen af mælken og brugen af emballage. På dansk jord er initiativet kommet i stand gennem et samarbejde mellem Øllingegaard Mejeri og MENY.

HØSTFEST  I  Sønderjylland d.4/9 – 2021

Traditionen tro afholdes der Høstfest for hele familien på Naturmælk i Tinglev, Sønderjylland. Her er der denne dag et væld af aktiviteter, MGP stjerner, der står for den musiske del og oplevelser for alle sanser. Naturmælk og Øllingegaard kom i familie i 2017, da vi 2 mejerier fusionerede så derfor vil vi meget gerne også dele denne dejlige dag med jer.