Lidt om Kollemosegaard og Ole Panduro:

Kollemosegaard ligger i naturskønne omgivelser på Nordvestsjælland, tæt på Holbæk, Sorø og Ringsted. Her driver Ole gården med de 53 krydsningsmalkekøer og 52 ha. jord. Foruden køerne er der får, bier, 2 bordercollier og 5 katte. Ole arbejder alene på gåden, og mælkeproduktionen sker efter low input princippet. Det bygger på store mænger græs i foderet, man accepterer en lav ydelse hos køerne, men har så til gengæld meget lave omkostninger til mælkeproduktionen. Køerne fodres med frisk græs, wraphø og en lille smule kraftfoder. Princippet bygger på sæsonkælvninger, så køerne er golde i en periode om vinteren, og når de så får kalv i foråret er køerne klar til at udnytte det nye græs.   

Naturpleje kan også være med malkekøer.

Ole og hans kone Bente overtog gården i 1990, og i 1992 omlagde de bedriften til økologi. Ole tilhører en af pionererne indenfor økologien. På gården var der oprindelig en jerseybesætning men Ole gik i gang med at krydse køerne med Finsk Ayrshire for at få nogle stærke og robuste køer som kunne afgræsse det kuperede terræn. Alle markerne ligger tæt op til løsdriftsstalden og køerne har adgang til markerne året rundt. Ole fortæller om køernes adgang til markerne ” De vil ud, selvom det er snestorm, så vil køerne ud.  De hyler og skriger, de skal også ud om vinteren ellers bliver de mærkelige”.  Nogle af græsmarkerne har ligget i græs i 25 år, og der er en stor biodiversitet. Kun nogle forpagtede marker, som ligger længere væk, slås og laves til wrap. Derfor er der meget lave omkostninger til maskiner.

Hvornår gik I ind i økologien – og hvorfor?

Ole var i gang med at læse biologi, men gik i stedet for i gang med at få sig en landbrugsuddannelse og det grønne bevis. Familien boede oprindelig i København, man da børnene kom, ville familien ud på landet. Ole fortæller om hans produktionsform at ” det hænger sammen med min biologi fortid, jeg vil ha´ at der er sammenhæng mellem de køer der græsser, og den jord der er til rådighed ” Det var interessen for biologien og økologien, som blev forenet i køerne. 

Hvordan ser fremtiden ud for økologien ifølge jer?

Der er ingen planer om udvidelse på Kollemosegaard, og der lægges stor vægt på at der er harmoni i bedriften. Økologerne skal rykke sig i forhold til de konventionelle som bliver mere og mere miljørigtige. ”Den her produktionsform som bygger på low input, det er vejen frem for en gård som vores. Vi skal udnytte de arealer som ikke kan udnyttes til noget som helst andet, man skal ikke bruge gode kornarealer til at have malkekøer på, man kan ligeså godt lave mælk på naturarealer, man laver bare ikke så meget, men det er billigt”.  Køerne har en lav ydelse, men de holder i mange år, nogle af køerne er helt op til 8-9 år så når man ser på livsydelsen er køerne godt med. Ole er aktiv mht. til at udvikle gården i en bæredygtig retning gennem naturplaner og bæredygtighedsvurderinger på sin bedrift. Ole´s køer har også deltaget i projekter hvor mælkens indhold er blevet analyseret for forskellige positive egenskaber med gode resultater til følge.

Hvad siger du når du møder skepsis overfor økologien?

Historisk set har der på egnen altid været mange økologiske landbrug, og det er længe siden at Ole har mødt skepsis overfor økologien. Faktisk er det ved at være omvendt, så nogle konventionelle landmænd siger næsten undskyldende ” jeg er nødt til at sprøjte”. De naboer som bor i de helt små husmandssteder er byfolk, de synes at økologien er helt ok.  

Hvilket økologisk produkt er din favorit

Tykmælken er specielt god og fyldig og den spiser Ole dagligt, men Øllingegaards kakaomælk og koldskål er også gode. Kollemosegaard har gennem tiderne leveret mælk til flere forskellige mejerier på Sjælland, de seneste år til Øllingegaard. Pr. 1 januar 2017 blev Øllingegaard en del af ”De økologiske mejerier” som er samarbejdet mellem Naturmælk og Øllingegaard, og Ole er blevet andelshaver.

KOLLEMOSEGAARD

Brændholtvej 95, 4340 Tølløse