BIODIVERSITET OG BIER PÅ GÅRDENE.

Bier og biodiversitet på gårdene.

For Øllingegaard er det vigtigt at mejeriet og leverandørerne gør en indsats for at sikre biodiversiteten på og omkring de enkelte gårde. Vi har alle et medansvar for naturen omkring os. Derfor sikrer vi at leverandørerne har bier på gårdene, at de sår blomsterfrø på markerne og aktivt er med til skabe endnu mere natur ude på gårdene.

Når markerne dyrkes økologisk, og der ikke anvendes pesticider til at sprøjte mod ukrudt, er der allerede skabt et godt udgangspunkt. Køerne kræver store mængder kløvergræs, dette skaber variation i afgrøderne og det giver kløverblomster. Når køerne græsser ude hele sommeren, i nogle besætninger hele året, efterlader de kokasser til glæde for fluer, svampe og alverdens biller. Når gården dyrkes efter de økologiske principper, er det vigtigt at der er mange forskellige afgrøder som skaber variation, f.eks. hestebønner og raps. Disse blomstrer, og skaber livsbetingelser for bierne. Når der aktivt bliver etableret naturtiltag ude på gårdene og der f.eks. plantes et læhegn, eller at der efterlades et hjørne af marken til natur, skabes der gode skjule – og levesteder for bier og insekter.

Bierne er vigtige i naturens kredsløb. Vi sætter bistader op på gårdene, disse er enten landmandens egne, eller bistaderne er sat op i et samarbejde mellem lokale biavlere og landmændene.

Hver år bestiller mejeriet en bi-venlig blomsterblanding, som bliver sendt med tankbilerne ud på gårdene.

Tilladelsen for at producere økologisk bihonning, hvor honningen kan få det røde Ø på glasset er meget svær at opnå i Danmark og derfor er der ikke meget økologisk honning som stammer fra Danmark. Det kræver et stort areal som er dyrket økologisk, som bierne kan trække på.

Øllingegaard og deres landmænd arbejder på at skabe gode betingelser for bierne, og for alle de andre insekter. Så når du køber mælken fra Øllingegaard er du med til at vi fælles arbejder for skabe bedre vilkår for bier og insekter, og dermed giver vores bidrag til at der i fremtiden kan skabes en større biodiversitet.

Historie & Foto af: Jesper Toft, Ravnhøj Consult, Naturrådgiver

Nul kunstgødning førte til renere vand

I de meget smukke og bakkede landskaber omkring Ugerløse på Midtsjælland driver Ole Panduro sit lille og ekstensive økologiske landbrug med malkekøer og får. Panduro leverer gårdmælk til Øllingegaard Mejeri i Skævinge ved Hillerød.

Generelt er økologisk landbrug er mere skånsomt overfor udledning af næringsstoffer til vandmiljøet end det traditionelle landbrug. En særlig historie herom knytter sig til den lille sø på Ole Panduros ejendom. Da han overtog ejendommen i 1990’erne var søen helt fyldt med alger og vandet var uklart. Dette skyldtes tilførsel af for mange næringsstoffer til søen, da de omkringliggende marker blev gødet på traditionel vis. Efter at Ole lagde driften om til økologi, og dermed brugte mindre gødning, er søen lige så stille blevet mere og mere ren og klar, og de mange alger er forsvundet. Søen har således nu en ret god miljøkvalitet. I søen findes fisk som suder, gedde, karudse og skalle. Blandt ynglende vandfugle ses bl.a. grågås, gråand, blishøne og grønbenet rørhøne.

På den skovrige og bakkede egn er der kun begrænsede muligheder for intensivt landbrug, og på en del stejle arealer er det vanskeligt at køre traktor. Så her er der faktisk kun mulighed for afgræsning når vi taler landbrug. Der er endvidere meget skov, både nål og løv, både ældre og yngre plantet skov. Denne mosaik af skove, små vådområder og afgræssede bakker, giver basis for et rigt dyre- og planteliv. F.eks. musvåge og ravn, som viser sig som flotte silhuetter på himlen over bakkerne. De mest magre bakker, som tilmed er lidt sandede, huser en speciel overdrevsflora, som kun kan trives i solåbne terræner, som tilmed kun får tilført en begrænset mængde gødning – i praksis kun den som dyrene selv efterlader. Vi kan her nævne karakterplanter som håret høgeurt, knoldranunkel, blåhat, bitter bakkestjerne, slangehoved og blåmunke.

De sandede arealer og den ekstensive drift giver mulighed for at køerne går ude hele året uden at træde jorden for meget op i fugtige perioder.

En hjælpende hånd til fugle og insekter i landbruget

Kammergave Landbrug ligger ved Munke Bjergby på Midtsjælland. Det er et fondsejet landbrug med en besætning på 90 malkekøer. Ejendommen huser endvidere en social institution med botilbud til voksne med psykiske lidelser af forskellig art. Institutionen holder til i hovedbygningen på Kammergave.

Der er et dagligt samspil mellem institutionen og landbrug og gartneri, hvor beboerne hjælper til med bl.a. produktionen af grøntsager samt pasning af dyr.

For nylig er der igangsat et nyt projekt, hvor beboerne er med at hjælpe med små naturpleje-tiltag. I tilknytning til restaurering og oprensning af 3 helt tilgroede mergelgrave er der lavet stenbunker, som er halvt nedgravet i jorden. Derved skabes små skjule- og overvintringssteder for smådyr som frøer og salamandre, insekter, mus osv. Også bunker af træstykker og kvas fungerer som levesteder for smådyrene, herunder pindsvin, som kan overvintre i dvale i bunden af kvas- og bladbunker.

Et andet tiltag er fremstilling og opsætning af redekasser til både store og små fugle. Først er der med hjælp fra el-selskabet opsat to redekasser til tårnfalke på store elmaster syd for gården. I løbet af efterår/vinter opsætter beboerne på institutionen i alt 50 redekasser til småfugle som stære, rødstjerter, mejser og skovspurve.  Stærekasserne skal have et indgangshul med en diameter på 50 mm, mens de mindre fugle skal have 27-35 mm, de mindste til blåmejsen, som er så lille, at kun dén kan komme ind gennem det lille hul. Så kan den have kassen for sig selv, så de større musvitter ikke tager magten helt. Småfuglekasserne monteres på træer i bevoksninger ved gården, i haven samt i de mange levende hegn. Stæren foretrækker, at redekassen sidder mindst 3 meter oppe, mens mejserne modsat fint kan klare sig med 1-2 meters højde.

Det er håbet, at de mange redekasser kan øge bestanden af småfugle på Kammergave, som også kan hjælpe med at spise insekter, som er skadelige for landbruget som f.eks. kålorme, lus og stankelbenslarver. Sidstnævnte er stærens hovedføde i ungetiden.

Det er også planen at opsætte to uglekasser ved gården. Man håber der med at lokke den karismatiske natugle, som vides at forekomme på egnen, tættere på gården.

Et tredje tiltag er fremstillingen og opsætning af de såkaldte ”insekthoteller”, som er et reol-lignende kassesystem, hvori man indsætter større og mindre pinde, barkstykker, halm, siv, stykker af tegl og andet materiale, som skjule- og ynglesteder for insekter, herunder de vilde bier, som lever enligt hver for sig modsat honningbierne, hvor mange tusind bor i bistaderne.

Det vil nu blive en interessant opgave for både ansatte og beboere at følge udviklingen af liv ved såvel stenbunker som redekasser og insekthoteller.

Historien er produceret af Ravnhøj Consult – www.ravnhoj.dk,