Smør 10 g portion

Øllingegaards smør fremstilles af mælk fra økologiske køer, der græsser ude i den skønne danske natur minimum 150 dage om året. Køerne er af racerne af holstein og jersey køer, samt blandinger af racerne RDM, finsk ayrshier, montebelliard køer.

Fælles for alle køerne, der leverer deres gode mælk ind til Øllingegaard smør, er at alle landmændene udsår 7 urter i markerne. Urterne mener vi, og landmændene er med til at øge sundheden i mælken, idet der er et højt indhold af mineraler og æteriske olier, til gavn for køernes sundhed.

Når mælken kommer ind på mejeriet i mejeriets egne tankbiler, indvejes mælken i en tank og herefter går processen i gang.

Mælken separeres i skummetmælk og fløden varmebehandles, for herefter at køres ind i en tank. Her tilsættes der bakterier kulturer, idet vi mener at den syrlige smørsmag er dejlig. Fløden temperaturbehandles for at krystallisere fedtet, så man om sommeren opnår en lidt fastere konsistens, og at man om vinteren opnår en lidt blødere konsistens. Fedtsyresammensætningen ændrer sig nemlig om sommeren, pga. at køerne kommer på græs.

Fløden overføres til en kærne, hvor man mekanisk påvirker fløden, så fedtet påvirkes og udkærnes. Kærnemælken udpumpes, og herefter tilsættes der salt og massen æltes færdig, så den rette vandprocent er opnået. Nu er smørret klar til at kunne pakkes.

Varenummer: 500 Kategori: