Forside UNDGÅ MADSPILD Bestilling Kunde Log ind

undefined

Solhvervfonden

 

I 1986 var der ikke noget ø-mærke. Den bevidste forbruger var ikke en del af ordforrådet og kogalskab, salmonella og pencillingrise havde endnu ikke ramt avisernes forsider. Dette år blev Solhvervfonden stiftet med fremme af økologi som et af sine hovedformål.

 

De færreste vil nok vide, at Solhvervfonden i dag er Danmarks største erhvervsdrivende, økologiske fond. Det er da heller ikke pr-arbejde, der fylder mest i bestyrelsesmedlemmernes kalendere.

Med økologiske virksomheder i Danmark og udlandet, herunder Øllingegård og Søvind Mejeri er der nok at se til. Det er på lidt over 20 år lykkedes for Solhvervfonden at gøre økologi til et ambitiøst projekt, der rækker ud over Ø-mærkets begrænsninger.

Solhvervfondens virksomheder drives professionelt og med en klar forventning om overskud. Ikke fordi der skal sidde en direktør eller nogle aktionærer og tjene penge til sig selv, men fordi hensigten er, at et eventuelt overskud fra virksomhederne skal gå til fondens engagementer i fattigere lande.

Retshjælp i Peru

Et andet af fondens formål er nemlig at arbejde for befolkningsminoriteters rettigheder, da fondens udlodningspenge gør størst gavn i udlandet. Her er der virkelig mulighed for at gøre en markant forskel.

Peru er et af de lande, hvor Solhvervfonden har været mest aktiv. Her har fonden støttet et retshjælpsprojekt, hvor fem advokatkontorer i Peru tilbyder fattige indianere juridisk rådgivning og advokatbistand, når der eksempelvis opstår tvister om retten til deres jord.

I den peruanske regnskov har 50 kaffeproducerende indianere, der dyrker en særlig fuglevenlig form for økologisk kaffe i Regnskoven også modtaget støtte fra Solhvervfonden.

CO2

Solhvervfonden har en drøm om øget gennemsigtighed for forbrugerne. Man bør kunne se, hvor mælken kommer fra og, hvilket CO2-aftryk produktet har sat på naturen. Der skal mere til end blot et ø-mærke.

Det handler om en mere gennemgribende troværdighed, hvor klimapåvirkning i alle led og ikke mindst solidaritet med den fattigere del af verden skal medtænkes i fødevareproduktionen.

Kvaliteten og værdien af helt basale råvarer som mælk skal højnes. Der skal skabes forståelse for fremstillingsprocessen og respekt for produktet. Priskrig på mælkemarkedet er gift for en i forvejen presset branche og kan slet ikke forenes med at producere økologisk og etisk ansvarligt. Det giver ikke mening, at man kan købe en liter mælk i supermarkedet for 4,50 og, at man samtidig er villig til at købe en flaske vand fra Tyrkiet til 20 kr.

Der er derfor behov for nytænkning og en større respekt for råvareproducenterne. Men det kommer kun, hvis produkterne er i orden og troværdigheden tydelig.