Øllingegaard har et bankende hjerte for økologi 

-økologi med et stort fedt rødt Ø. 

 

Kvalitet, holdning, innovation, god smag og 

sublimt madhåndværk er vores lidenskab. 

Det, der driver os. Mejeriet er ganske vist 

kernen af vores økologiske brug, men via 

vores økologiske landmænds individuelle 

holdninger til produktion og gennem 

kulinariske madfælleskaber og 

samarbejde, forgrener vores lidenskab 

og hårde arbejde sig ud mange andre steder 

– fra råvarer til  produkter til måltider. 

 

ØLLINGEGAARD MEJERI

Øllingegaard Mejeri er ikke kun en smuk tegning på kartonen, vi findes i virkeligheden, i hjertet af Nordsjælland. Her tager vi godt imod den dugfriske økologiske rå mælk. Den fortjener respekt, for det er råvaren til den fauna af økologiske mejeriprodukter, som har gjort Øllingegaard Mejeri til mejerihåndværkets trygge bastion.

Sommeren ”smager” bedre med koldskål fra Øllingegaard, og tænk på morgenbordet med den hvide blanke yoghurt, eller dem med økologiske frugter og bær. Et talstærkt sortiment hvor smagen er sagen. Ikke at forglemme mælken, som det allestedsnærværende fundament i vores kære lille virksomhed. Glæd Jer – kartonen er fuld af overraskelser! 

Der er brug for forandringer.

Og mange af slagsen, hvis vi sammen skal nå i mål med en bedre verden med plads til natur og mennesker.

Det økologiske landbrug rummer potentiale til at medvirke til løsningen af to af tidens allerstørste kriser: klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Både ved at belaste mindre og ved at bidrage positivt.

Vi står i en alvorlig og presserende situation; senest understreget af vidnesbyrdet om, hvor slemt det står til med vores havmiljø. Derfor er det afgørende, at vi tør være visionære, når vi sætter retningen for fremtidens landbrug.

Tidens store kriser kræver forandring.

Derfor arbejder vi landmænd ihærdigt med at skabe forandringer på vores bedrifter med en mangfoldighed af aktiviteter, der reducerer udledningerne og fremmer biodiversiteten, så vi fortsat kan levere sunde og nærende produkter med store smagsoplevelser.

 

Økologien som virkemiddel

Som økologiske mælkeproducenter er vi optaget af, at økologien ikke bare er et regelsæt, men en produktionsform, der faciliterer en bedre fremtid for alt fra rent vand i vores farvande og vores grundvand til en dyrevelfærd, vi kan være bekendt, og en vej til øget biodiversitet. Økologien er endelig blevet anerkendt som et af vores virkemidler til at løse klimakrisen – og ikke længere kun ses som en del af årsagen. Når vi står sammen, kan vi gøre en forskel. Det har vi mælkeproducenter erkendt – både i Naturmælk og Øllingegaard, ja, men efterhånden også hele vejen rundt blandt vores gode kolleger i det danske mejeribrug. Og med os står samarbejdspartnerne i detail og engros – og i stigende grad også forbrugerne.

 

Sammen for klimaet

Sammen har vi aktivt kastet os ind i kampen om færre udledninger og større biodiversitet. Det kræver, at vi konstant holder øjnene på bolden og integrerer tankegangen i alle dele af arbejdet. Kampånden kan ikke reduceres til enkeltstående handlinger. Den er nødt til at definere en overordnet produktionsfilosofi.

 

Et mindset. Et livssyn. Systematiske indsatser for naturen

Naturmælk og Øllingegaard er samtlige 37 mælkeleverandører godt i gang med at eksekvere den vedtagne strategi om at gennemføre minimum ét nyt klimareducerende tiltag og ét nyt biodiversitetsfremmende tiltag per år. De fleste landmænd gennemfører mere end mindstekravet.

Vi gør, hvad vi kan, og så en lille smule til, mens vi konstant suger viden til os om, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

Samfundsdebatten når til tider skingre toner, når der tales om en bedre verden uden drøvtyggere.

Som økologiske mælkeproducenter kender vi værdien af drøvtyggerens evne til at veksle græs til sunde og nærende fødevarer som mælk og kød og afgive naturgødning til en øget planteproduktion. For os er det et af de smukkeste eksempler på den cirkularitet, vi bør stræbe efter i vores fødevareproduktions udnyttelse af naturens ressourcer og forunderlige funktionalitet. Vi skal finde kredsløbets balancepunkt – ikke fjerne selve kredsløbet

 

Jens Krogh. Formand de økologiske mejerier Naturmælk & Øllingegaard