Æbletrifli med fløde og creme fraiche 38 % fra Øllingegaard

Ca. 10 Stk.

Ingredienser

10 stk. Æbler


1 dl. Rørsukker


1 tsk. Kanel


0,5 citron, saft heraf.


250 g. Makroner


4 tsk. Calvados (kan udelades eller erstattes af anden spiritus)


4 dl. Piskefløde fra Øllingegaard


2 dl. Creme fraiche 38 % fra Øllingegaard


3 spsk. Ahornsirup


1 stang vanille, kornene herfra

Æblerne skrælles, skæres i mindre stykker og kommes i en gryde med sukker, kanel og saften fra en halv citron.
Koges op ved svag varme og tages af varmen før æblerne er helt møre, så der stadig er lidt bid i kompotten. Køler herefter helt af.

Makronerne knuses let og fordeles i glas.
Makronerne stænkes med Calvados.

Vanillestangen flækkes på langs og kornene skrabes ud med modsat side af skæret på kniven og blandes grundigt med ahornsirup.
Creme fraiche 38 % og fløde piskes let og blandingen med ahornsirup og vsnillekorn tilsættes og det hele piskes til det har konsistens som flødeskum.

Æblekompotten fordeles over makronerne og der toppes af med cremen og pyntes.