Koldhævede Valnøddeboller med yoghurt naturel fra Øllingegaard

Ca. 20 Stk.

Ingredienser

10 g. Gær


2,5 dl yoghurt naturel 0,4 % fra Øllingegaard


2,5 dl.vand


1 spsk. honning


1 tsk. salt


1,5 dl. Valnøddder + 20 stk til pynt


9,5 dl. Hvedemel


0,5 dl. Maltmel

Valnødder hakkes groft.
Yoghurt og vand blandes og gæren opløses heri.
Honning, salt tilsættes.
Tilsæt hvedemel, maltmel og hakkede valnødder og rør grundigt rundt med en grydeske, konsistensen er mere lind end til alm. Dej til boller.
Skålen dækkes til med film eller et fugtigt viskestykke og sættes i køleskabet natten over.
Næste dag tages skålen ud af køleskabet og bollerne formes med skeer og sættes på bageplader beklædt med bagepapir. Hvis dejen hænger fast i skeerne, kan man dyppe skeerne i vand eller olie inden man tager en skefuld.
Bollerne pensles med vand og en valnød sættes ovenpå hver bolle.
Tænd ovnen på 200 grader, bollerne står og slår kulden af sig på bagepladerne mens ovnen bliver varm.
Bages i ca. 14 min. Og afkøler på en rist.